6 sunde morgenrutiner du bør følge hver dag

Er du klar til at indføre 6 sunde morgenrutiner, som din krop vil elske dig for? Så er du havnet det rigtige sted. En del af en effektiv morgen er, at få gjort dine morgenrutiner sunde og få dem sat i system. Kombinationen af morgenrutiner er uendelige, så uanset om dine morgener pt. består af uforudsigelige og tilfældige gøremål, eller om den allerede er sat i system, så skader det aldrig, at tilpasse sine rutiner for at maksimere og effektivisere din morgen og skabe et godt fundament for resten af din dag. Her er seks forslag som din krop vil takke dig for, at indføre som en del af dine sunde morgenrutiner.

1.  Aktiver dine indre organer

Vand med citron er for din krop, hvad olie er for et maskinværk. Det smører dit interne system, og er en glimrende måde at få din krop til at vågne op på. Den første ting din krop indtager om morgenen, sætter dit humør for resten af dagen. Vand i sig selv er med til, at stimulerer mave-tarm systemet i din krop. Citron stimulerer fordøjelsessystemet, hvilket øger stofskiftet og forbereder din krop og din fordøjelse til dagens kommende måltider. Citron er høj på mineraler og vitaminer, som bekæmper giftstoffer. Du bør derfor starte din dag med et glas vand med citron, evt. inden du tager dit morgenbad.

2. Spis morgenmad

Dette råd virker måske næppe som rocket science, men ikke desto mindre, er det et meget vigtigt punkt på listen. Hvorfor nogle folk vælger, at springe dagens vigtigste og lækreste måltid over, er mig en stor gåde. En god og nærende morgenmad er en af de sundeste morgen rutiner du kan have! Det hjælper dig med at sætte gang i dit stofskifte og giver dig en passende mængde energi, til dagens udfordringer. Hvis du forsøger at spise mindre, så er morgenmaden ikke det rigtige sted at skære ned. Vent hellere til slutningen af dagen, hvor din fordøjelse og dit stofskifte er sænket. Du kan passende spise din morgenmad efter du har taget et dejlig varmt bad.

3. Lav en grøn smoothie/juice

Denne kan du passende drikke til din morgenmad eller vente med, til inden du skal ud af døren. Den grønne del af din smoothie/juice, er det der kommer til at sætte skub i dit morgen energi niveau. Du kan med fordel benytte ingredienser som spinat, avocado, ingefær, grønkål, eller nogle andre bladgrøntsager, der giver plantenæringsstoffer, fibre og mineraler, som din krop omdanner til bæredygtig energi. En grøn smoothie/juice giver dig energi og er godt for immunforsvaret. Sørg for at tilføje dette punkt til listen over dine sunde morgenrutiner og jeg lover dig, din krop vil elske dig for det.

4. Lav udstrækningsøvelser og sørg for at røre dig

Lav 5 minutters simple udstrækningsøvelser om morgenen for at få dine muskler til at vågne op og gøre dem klar til dagen. Husk at lyt til hvad din krop ønsker og tilpas dine udstrækningsøvelser i forhold til hvad din krop har brug for. Sørg også for at få rørt dig om morgenen for at få gang i dit blodomløb. Det kan man gøre på mange måder, fx ved at løbe eller gå en tur. Du kan med fordel også lave en omgang yoga som kombinere udstrækning og det, at få rørt sig.

5. Vær nærværende, snak og grin

Nu har vi været igennem de fysiske aspekter af en god og sund morgen, men at nære sjælen er lige så vigtig som næring til vores fysiske krop. Mangel på menneskelig kontakt kan bidrage til følelser af angst og stress. Sørg derfor at være åben og frisk om morgenen og prøv at komme i kontakt/dialog med et andet menneske om morgenen. Dette kan være din kæreste, en ven, kollega eller måske en helt fremmed på vej til arbejde. Tilslutning til et andet fysisk væsen producerer stoffet serotonin, der bekæmper stress og tilfører dig kreativitet, produktivitet og energi.

6. Strukturer din dag

Uanset om du er lønmodtager, selvstændig, studerende eller på kontanthjælp, så start dagen med at planlægge og strukturere din dag. Hav en klar plan med hvad du gerne vil lave og opnå med den pågældende dag. At have en klar plan med sin dag, skaber glæde og en følelse af, at der er styr på tingene. Start dagen med din vigtigste opgave og koncentrer dig om denne ene opgave indtil den er løst. Det giver en følelse af, at du har opnået noget og skaber et godt fundament for, at arbejde effektivt resten af dagen, i det denne opgave ikke ligger og lurer i baggrunden.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *