8 gode YouTube kanaler med gratis yoga

Gratis youtube kanaler med yoga

Måske ville du ønske, at du kunne deltage i daglige yoga klasser i dit lokale yoga studie, men nogle gange kommer hverdagens travlhed i vejen eller måske er det pengene der kniber. Men det skal ikke forhindre dig i, at få dyrket din daglige yoga. Fortvivl ej, der er heldigvis masser af gode og gratis yoga videoer på YouTube der kan motivere dig til at komme på yogamåtten hjemme hos dig selv og så kan du endda selv bestemme om du vil bruge 5 minutter eller en hel time på det.

Vi har lavet en liste over 8 gode yoga YouTube kanaler med gratis yoga, der kan få dig igang med yoga derhjemme her og nu:

LivestrongWoman

Er for den travle yogi, der har brug for flere timer i døgnet, LivestrongWoman’s kanal er en fremragende ressource til korte yoga videoer på 12 minutter eller derunder. Kanalen har alt fra både videoer til nybegyndere, let øvede, avanceret yoga, smertelindring, og afstresning og afslapning yoga. Besøg LivestrongWoman her

Yoga by Candace

Yoga by Candace er en YouTube-kanal der byder på enkle og beroligende yoga videoer hvor Candace fortæller om øvelserne med sin beroligende stemme imens. Denne kanal har et fremragende udvalg af fulde yoga sekvenser som varer mellem 15 og 30 minutter. På kanalen kan du ligeledes finde demonstrationer af yogastillinger, samt yoga som er godt for psykiske problemer som angst eller søvnløshed. Besøg Yoga by Candace her

Fightmaster Yoga

Fightmaster Yoga er hjemsted for Yoga Fix 90, et 90-dages yoga program, der har til formål at hjælpe dig med at skabe en sund yoga vane med daglige 15 til 40 minutters yoga videoer af varierende intensitet og type. Kanalen har også yoga afspilningslister til cardio, styrketræning, fleksibilitet og afspænding, samt korte 10-15 minutters videoer, med blid yoga og meditation for begyndere og let øvede. Besøg Fightmaster Yoga her

JessicaSmithTV

JessicaSmithTV tilbyder en række videoer som spænder bredt fra yoga til cadio og styrketræning. Jessica giver klare instruktioner til præcis hvad man skal gøre og leverer rigtig gode videoer i høj kvalitet på en længde af 15-35 minutter pr. stk. Bedst af alt, så er Jessicas søde lille fransk bulldog Peanut med i videoerne, og han er nogle gange frisk på en omgang yoga også. Besøg JessicaSmithTV her

SarahBethYoga

Denne kanal har en bred vifte af yoga videoer til en masse forskellige behov. Alt fra yoga før sengetid, fleksibilitet’s yoga og genoptræning, til morgenyoga, hatha og vinyasa. Hendes videoer har en varighed af ca. 20 til 30-minutter. Du kan også prøve Sarah’s 7-dages yoga udfordring, som byder på en uge med 15-minutters yoga sessioner.

Yoga with Adriene

Er en meget populær kanal der har lige knap 1 million følgere. Kanalen byder på et stort udvalg af videoer og afspilningslister. Du kan vælge yoga videoer af varierende længde med alt lige fra vægttab til fundamentale øvelser, yoga for begyndere, for løbere, healing og rejser. Der bliver udgivet en ny video hver onsdag, så der er altid noget nyt at gå igang. Adriene er venlig og nede-på-jorden yogi. Alle hendes yoga videoer er super gode.

EkhartYoga

EkhartYoga har et komplet sortiment af yoga videoer der varer alt fra blot et minut til mere end en time. Kanalen byder videoer inden for mange forskellig kategorier. Alt fra yoga til seniorer, graviditet, kontor yoga, vægttab, styrketræning, indre styrke og avanceret yoga, blot for at nævne et par stykker. Hvis du har en bestemt lidelse, så har denne kanal sandsynligvis en video, der kan hjælpe dig med, at lindre den ved hjælp af yoga.

PsycheTruth

Er en populær kanal med over 1 million følgere. PsycheTruth kanal byder på mange forskellige ting, bla en 5-dages yoga udfordring for dig der ønsker et vægttab, en yoga-liste med 20 til 40-minutters videoer til nybegyndere, med grundig demonstration af hver enkelt øvelse, videoer til yoga inden sengetid, yoga for en fuldkommen velvære og yoga mod rygsmerter. Kanelen har også andre videoer end blot yoga, fx. hvis du gerne vil i god form.

2 thoughts on “8 gode YouTube kanaler med gratis yoga

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *